Kinesisk akupunktur

akupunktur kinesisk amager

Traditionel kinesisk akupunktur i professionelle hænder

Få ny energi, bedre fordøjelse og en afslappethed i kroppens muskler med en traditionel kinesisk akupunktur (TCM). Akupunktur sætter gang i hele kroppens system og (gen)skaber harmoni og balance. Det er din vej til velvære.

Der er en stærk sammenhæng mellem velvære i krop og sjæl. Derfor oplever vi en stor effekt hos vores klienter, når vi arbejder ud fra en holistisk tilgang og bruger den kinesiske akupunktur sammen med en vestlig fysiurgisk massage.

Hvad er kinesisk akupunktur?

Traditionel kinesisk akupunktur har været anerkendt i Vesten i 4o år og brugt i Østen i flere tusind år. Under en akupunkturbehandling indføres fine, sterile nåle i særlig udvalgte akupunkturpunkter på kroppen, som via energibaner forbinder alle kroppens funktioner. Herved stimuleres kroppens nerver og egen evne til smertelindring, øget blodgennemstrømning og afspænding af musklerne. Kroppen stimuleres til at genoprette balancen og optimere sine funktioner.

Akupunktur giver energi & afhjælper stress og smerter

Akupunktur kan have en gavnlig virkning på mange forskellige lidelser, ligesom akupunktur også kan bruges forebyggende eller til at øge dit energiniveau. Vi behandler mange klienter som:

  • Ønsker mere energi i hverdagen.
  • Lider af søvnløshed eller en tung træthed.
  • Føler sig stresset.
  • Har kroniske smerter, fx tennisalbue, musearm, ryg- eller knæsmerter.
  • Døjer med kredsløbsproblemer (fordøjelse eller mavesmerter).

Alle behandlinger skræddersyes til hver enkelt klient

Det er helt centralt for vores akupunktør Christopher Gibbons Brøndtoft at give dig en behandling eller et forløb, hvor du og dine særlige behov og ønsker altid imødekommes.

Derfor starter din første behandling med en samtale, hvor Christopher spørger ind til din livsstil, smerteoplevelse og hvordan du har det helbredsmæssigt – det kan være søvnrytme, kostvaner, arbejdsforhold mv. Det giver ham en professionel forståelse for dig og dine behov.

Du må meget gerne forinden samtalen have gjort dig nogle tanker omkring dine daglige rutiner, om du har oplevet pludselige/ nylige forandringer i dit liv, hvad du tror årsagen kan være til de smerter eller gener, du søger behandling for. Alt dette vender du med Christopher, når I mødes, og sammen med de observationer, han gør sig, så bliver din behandling skræddersyet ud fra et korrekt billede af din krops balance og energiniveau. Herefter vurderer Christopher hvilke akupunkturpunkter, der skal stimuleres for at du opnår den største effekt af behandlingen.

Et fokuseret behandlingsforløb

Du skal regne med at din første behandling tager omkring 60 minutter og indeholder en indledende samtale, udformning af din individuelle plan, din første akupunkturbehandling, opsamling på forløbet og evt. booking af ny tid. Der bør være godt en uge mellem hver behandling.

De fleste har kun brug for 2-3 behandlinger før de kan mærke en effekt. Antallet af behandlinger afhænger dog altid af den enkelte klient og nogle har brug for op til 8 behandlinger. Det planlægger du og Christoffer i samarbejde.

Priser

Akupunkturbehandlinger kan med fordel suppleres med massage for at forstærke dit udbytte af behandlingen.

  • Prisen for den første behandling (akupunktur inkl. samtale) er 500 kr.
  • Alle efterfølgende akupunkturbehandlinger koster 400 kr.
  • Prisen for 1/2 times massage efterfulgt af akupunkturbehandling er 700 kr.

Du har mulighed for at få tilskud til behandlingen fra Sygeforsikringen Danmark og fra nogle af forsikringsselskabernes sundhedsordninger.

Bestil en tid

Du kan bestille via e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon: 3296 6002 eller booke en tid online her

Christopher Gibbons Brøndtoft

Christopher er uddannet akupunktør i TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) og lægeeksamineret fysiurgisk sportsmassør. Mere om Christoffer Gibbons Brøndtofts professionelle baggrund.

Desuden er han Registreret Alternativ Behandler (RAB) og medlem af landsforeningen, Praktiserende Akupunktører (PA). Det giver dig garanti og sikkerhed for kvalitet og behandlerens ansvar.

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  FYSIOTERAPI

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  ÅBNINGSTIDER


 

Behandlingsformer