Osteopati

osteopatitop

Vi fjerner årsagen til dine smerter

En osteopat genopretter din fysiske balance og frigør din krops selvhelende mekanismer. Med hænderne som det centrale redskab finder osteopaten årsagen til dit problem og få det behandlet. Derfor er osteopati så utrolig effektfuldt til at skabe hele mennesker i en sund krop.

En osteopat er specialiseret i hvordan alle de forskellige dele af din krop arbejder og påvirker hinanden. Det er både knogler, led, bindevæv, muskler, organ- og nervesystemet. Det hele hænger sammen, og den sammenhæng kan osteopaten både overskue, behandle og hele.

Osteopaten behandler det hele menneske

En osteopat betragter mennesket som en helhed, og kan undersøge og behandle kroppen som én sammenhængende mekanisme. På den måde finder behandleren hurtigt frem til de dybereliggende årsager til dine udfordringer. Ofte findes årsagen til helbredsmæssige problemer et helt andet sted end der, hvor smerterne eller symptomerne opleves.

Fem altafgørende grunde til hvorfor du skal vælge osteopati:

  • En osteopat betragter hele din krop som én sammenhængende mekanisme og på den måde identificeres årsagen til dine udfordringer særdeles effektivt.
  • Osteopater arbejder yderst grundigt med hele din krop: knogler, led, væv, muskler, organer og nerver.
  • Osteopater kan ofte afhjælpe smerter og sygdom, hvor anden behandling har givet op.
  • Du inddrages aktivt (i behandlingen) og får en øget kropsbevidsthed. Formålet med behandlingen er netop at få din krop til at helbrede sig selv.
  • Du opnår en meget langvarig effekt, fordi behandlingsforløbet er så grundigt.

Hvad kan vi behandle

Vi behandler funktionsproblemer i hele kroppen, som giver dig smerter eller ubehag. Det er blandt andet muskel- og ledsmerter, sportsskader, hovedpine/ migræne, slidgigt, diskusprolaps, mave/tarm problemer, problemer med stofskifte eller hormonbalance, ligesom vi også behandler spædbørn, som har kolik eller andre særlige udfordringer.

Listen over diagnoser og problemer, som vi behandler, er lang. Se en uddybende liste på CPH Osteopati.

Hvis du er i tvivl om vi kan behandle netop dit problem, er du meget velkommen til at kontakte os.

Et godt forløb med fysisk undersøgelse og konkrete teknikker

Ved den første behandling starter vi med en grundig samtale for at få afdækket dit sygdomsforløb eller helbredsmæssige udfordring. Du vil også få foretaget en fysisk undersøgelse med tryk og bevægelser af hele din krop. En osteopat arbejder med sine hænder, så dette er helt centralt for at få identificeret årsagen til dine problemer og give dig den korrekte diagnose.

Herefter sammensætter vi et optimalt behandlingsforløb, som er særlig tilpasset hver enkelt person.
Selve behandlingen består af en række forskellige teknikker, fx anvendes der mobiliserings- og manipulationsteknikker som du måske kender fra en kiropraktor. Der anvendes også udspændingsteknikker, bindevævsteknikker, afspændingsteknikker, kredsløbsteknikker, organteknikker, MET (Muscle Energy Technique) og/eller kranio-sacral teknikker.

Som klient vil du blive inddraget aktivt hele vejen, fordi du skal styrke kendskabet til din krop. Du får øvelser med, og det vil efterfølgende gøre det lettere for dig at holde fast i de forandringer, som vi sætter i gang.

Et typisk forløb strækker sig over 3-6 behandlinger, men nogle har brug for væsentlig flere behandlinger. Igennem hele forløbet bliver der lavet forskellige test for at måle effekten af din behandling.

Osteopati er internationalt anerkendt

Osteopati er en sundhedsfaglig uddannelse og en medicinsk videnskab, som det tager 5 år at uddanne sig til. Osteopatilæren er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. I USA er osteopati en anerkendt del af sundhedsvæsenet og en del af medicinstudiet. I Europa har bl.a. Frankrig, England og Finland statsautoriserede osteopater.

Vores behandlere

Vi er så heldige at have to dygtige osteopater tilknyttet klinikken: Matti Kelmann Hansen og Rene Blichfeldt Andersen. Begge er færdiguddannede osteopater og fysioterapeuter. Som osteopater ved de, at nøglen til en god behandling er at undgå symptombehandling og i stedet ved hjælp af osteopatien at sætte fokus på årsagerne til klienternes smerter eller helbredsmæssige udfordringer.

Læs mere om deres behandling og osteopati på CPH Osteopati.

Pris

Prisen for første behandling (ca. 40 min.) er kr. 675,-
Prisen for alle efterfølgende behandlinger (ca. 30 min.) er kr. 500,-

Hvis du ikke kommer med en henvisning fra lægen, så kan du få tilskud fra Sygeforsikring Danmark.

Bestil tid allerede i dag til en osteopatisk undersøgelse

Bestil tid telefonisk via receptionen på 32966002 eller book en tid online med det samme.

 

MERE INFORMATION
Ring til os og få mere information om dine muligheder.

telefon amager3296 6002

 

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  FYSIOTERAPI

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  ÅBNINGSTIDER


 

Behandlingsformer