Klinisk diætist

sund kost

Jeg hjælper dig med at blive den sundeste udgave af dig selv

Er du træt af at være på evig slankekur? Har du svært ved at tage på? Eller har du en kronisk sygdom og brug for kostvejledning? Så kan jeg som professionel klinisk diætist hjælpe dig til at ændre livsstil og få sunde vaner.

Det er en udfordring at ændre vaner, men det er ikke umuligt. Jeg støtter og vejleder dig på din rejse, så dine nye vaner bliver varige. Du får mere energi i hverdagen ved at ændre på små ting, som på længere sigt giver dig holdbare resultater, uden at du skal gå for meget på kompromis med din livskvalitet.

Få individuel vejledning og inspiration

Som klinisk diætist giver jeg vejledning, inspiration og støtte til klienter med vidt forskellige mål og udfordringer:

  • Hvis du er overvægtig og ønsker et varigt vægttab.
  • Hvis du er undervægtig og har svært ved at genvinde kræfter og energi efter operation og sygdom.
  • Hvis du har en kronisk sygdom og brug for særlige kostplaner og støtte: Jeg laver forløb for dig, der har Type 2 diabetes, en hjerte-kar sygdom eller er KOL patient (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og har svært ved at fastholde din muskelmasse. Jeg laver også særlige forløb for gigtpatienter (leddegigt, slidgigt, Mb Sjøgrens syndrom eller urinsyregigt).

Jeg tager altid hensyn til lige netop din situation, så du opnår en større trivsel i dagligdagen.

Et effektivt forløb hos mig

Alle forløb tilrettelægges individuelt, men min erfaring er, at de fleste har brug for en indledende konsultation og omkring tre opfølgninger.

Første konsultation varer omkring 60 minutter og omfatter:

  • En grundig indledende samtale med omhyggelig forventningsafstemning.
  • Vi bruger tid på en præcis gennemgang af dine aktuelle kostvaner og nuværende livsstil.
  • Vi fastsætter formålet med forløbet og dine målsætninger.
  • Du får vejledning om hensigtsmæssig kost i forhold til din situation, aktuelle behov og præferencer.
  • Du tilbydes en indledende måling af vægt og talje.
  • Du tilbydes altid en mail med opsummering af min vejledning, en konkret kostplan samt forskelligt skriftligt materiale, som er relevant for at fastholde livsstilsændringer.

Mellem konsultationerne giver jeg meget gerne løbende støtte og support på sms eller mail, så du kommer godt i gang og får fastholdt dine livsstilsændringer.

En opfølgende konsultation varer omkring 30 minutter og omfatter:

  • Opfølgning på dine målsætninger sammen med de udfordringer og fristelser, du har mødt siden sidst.
  • Du tilbydes måling af vægt og talje.
  • Vi fastlægger fremtidige målsætninger.

Bliv motiveret og fokuser på dine muligheder

En livsstilsændring kan være en lang proces og for at vi sammen kan opnå det bedste resultat for dig, så er det vigtigt, at du er motiveret og indstillet på at arbejde med dig selv. Du skal være klar til at møde modstand undervejs, for vores hjerne er ikke super begejstret for at ændre på alle de dejlige (usunde) vaner vi har – den skal overbevises.

Hvis din motivation og begejstring svigter undervejs, så er jeg klar til at støtte og hjælpe dig hele vejen igennem.

Min baggrund er klinisk diætist

Jeg hedder Dorthe G. Kaasgaard og er autoriseret klinisk diætist. Jeg har selv været på en rejse væk fra svær overvægt og er i dag den sundeste udgave af mig selv. Min personlige erfaring bruger jeg, når jeg vejleder og støtter mine klienter. Du kan læse mere om min behandling på min hjemmeside Diætist DGK eller på min personlige profil her.

Pris og tilskud

Første konsultation inkl. alt materiale koster 900 kr.

Alle opfølgende konsultationer koster 450 kr.

Du kan som medlem af Sygeforsikring Danmark få tilskud til en konsultation hos mig både via Sygeforsikring Danmark, Danica Sundhedssikring og Pen Sam. Du skal ikke foretage dig noget. Jeg indberetter behandlingen for dig. Se mulighederne på www.sygeforsikring.dk.

Sygeforsikring Danmark giver 225 kr. i tilskud pr. konsultation dog maks. 1000 kr. i tilskud om året.

Book online med det samme

For tidsbestilling book online her eller kontakt Amagerbro Fysioterapi på telefon 3296 6002.

Har du brug for mere information, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte på mobil tlf. 5240 1878.

Afbud og udeblivelse

Afbud skal ske til Amagerbro Fysioterapi pr. tlf. 3296 6002 eller sms på tlf. 5240 1878 senest kl. 9.00 samme dag. Ved udeblivelse eller for sen melding om afbud, pålægges et gebyr på 250 kr. pr. gang.

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  HOLDTRÆNING FOR ALLE

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  FYSIOTERAPEUTISKE HOLD


 

Behandlingsformer