Løbestilsanalyse

running amager

Få en løbestilsanalyse og bliv en bedre løber

Har du ondt, når du løber? Vil du gerne optimere din løbeteknik? Eller har du brug for at forebygge løbeskader i opløbet? Så er en fysioterapeutisk løbestilsanalyse svaret på dine udfordringer. 

En fysioterapeutisk løbestilsanalyse er et redskab til at få bugt med dine udfordringer, når du løber. Den er relevant for dig som:

  • har prøvet at komme i gang med at løbe og hver gang bliver ramt af skader. Det kan være smertefulde fødder, knæ, hofter eller tilbagevendende skinnebensbetændelse.
  • vil forbedre din 5 eller 10 kilometer eller måske vil prøve kræfter med et halvt eller et helt maratonløb.
  • løber målrettet og vil udvikle forbedre din teknik – både hvis du løber uregelmæssigt, er en seriøs motionist eller en målrettet eliteløber.

Vores specialuddannede fysioterapeut rådgiver, analyserer og giver dig metoder til at nå dine mål.

Grundig feedback på dit løb

Hos os får du en grundig analyse af hele din løbestil plus en grundig test af dit bevægeapparat (sener, led og muskler). Vi fokuserer på at identificere din svage og stærke muskelgrupper, en eventuel asymmetri i din løbestil eller ubalancer under dit løb.

En løbestilsanalyse kan være midlet til at komme videre med dit løb. Vores fysioterapeut og løbespecialist Peter Jeppesen vurderer din løbestil via kliniske test og videoanalyse.

Den fysioterapeutiske løbestilsanalyse må ikke forveksles med den løbetest, du kan få lavet i løbebutikker, når du køber løbesko. Her er det udelukkende fodens bevægelser under løb, der er i fokus.

Dit løb og dine udfordringer er i centrum

En konsultation starter op med en grundig samtale omkring din skadehistorik, dine ønsker med denne løbestilsanalyse og de løbsmæssige mål, som du gerne vil nå.

Herefter tester vi dine led og muskler (primært fod, ankel, knæ, hofte og bækkenregion), og du får en vurdering af dine belastningspunkter.

Med præcise videooptagelser på løbebånd fra Aere, så undersøges hele din løbesti dvs. både dine gode og dårlige løbevaner. Derved får du skræddersyet rådgivning omkring skadesforebyggelse og løbeoptimering, som er 100 % tilpasset dine udfordringer.

Konsultationen afsluttes med en opsamling af alle centrale resultater, og du går altid herfra med præcis rådgivning og specifikke forslag til øvelser, som er vigtige for dig. Du får en plan for din løbetræning og har altid mulighed for at få en opfølgende mail med alle optagelser og hele træningsprogrammet.

Du skal regne med at det tager omkring 60 minutter. Hvis du har behov for det, så kan vi aftale et opfølgende møde, hvor vi evaluerer, styrketester og tilpasser de øvelser, som du har fået med. Det tager omkring 30 minutter.

Hvis du også har behov for specialfremstillede såler

Peter Jeppesen er desuden fodspecialist indenfor SuperSole med særlige viden om fodens problematikker. Derfor kan han også vejlede om, udforme og tilpasse såler til dine løbesko, hvis du har behov for det. Læs mere om en SuperSole løsning.

Til løbestilsanalysen er det vigtigt at du medbringer:

  • Alle dine løbesko og eventuelle såler.
  • Korte shorts/tights, lagen og håndklæde, og for kvinders vedkommende en sports-bh eller top.
  • Eventuel henvisning og oplysninger/røntgenfotos fra tidligere undersøgelser.

Pris

En fysioterapeutisk løbestilsanalyse alt inklusive koster 1.200 kr. uden for sygesikringen.

Prisen for et eventuelt opfølgende møde er 600 kr.

Book din tid allerede i dag og kom i gang i morgen

Du kan bestille tid online eller hos vores sekretær på tlf. 3296 6002 alle hverdage mellem kl. 8.30 -12.30.


Vi skal have et eventuelt afbud senest 24 timer før aftalen. Ved senere afbud opkræves den fulde pris.

MERE INFORMATION
Ring til os og få mere information om dine muligheder.

telefon amager3296 6002

 

3296 6002
Book online

Amagerbro Fysioterapi & Træningscenter
Kirkegårdsvej 25 A
2300 København S


  HOLDTRÆNING FOR ALLE

  TRÆNINGSCENTER

  PRISER

  FYSIOTERAPEUTISKE HOLD


 

Behandlingsformer